Anmeldt 24. august 2024

af Halfdan

Wow, det er en virkelig god bog

Anmeldt i januar 2022

af Halfdan

Marcus Aurelius formår at udtrykke sine tanker, som var de naturlove. Det er så simpelt og lige til, at jeg får lyst til at kalde det logisk. Men det tror jeg ikke han ville værdsætte.
Hans syn på verden inspirerer mod og tro på, at ting kan ændres.

Bogen er en bærende hjørnesten i fundamentet som mit eget verdenssyn bygger på.

Klar anbefaling til den som tør udvikle sig.

Anmeldt 23. maj 2026

af Halfdan

'Kallocain' er en roman skrevet af Karin Boye og udgivet i 1940. Den foregår i et dystopisk mareridt, hvor verden er delt op i to stater, som udøver fuldkommen kontrol over deres befolkning. Det er politistater, hvor alt overvåges og hvor den enkeltes frygt bliver udgangspunkt for indbyrdes mistro.

Læseren følger Leo Kall og hans opdagelse af et stof, der fjerner folks hæmninger. Efter injicering fortæller man sandheder, der tidligere har været Verdensstaten utilgængelige, eftersom de har været gemt væk i individets sind og natur.

På mange måder minder 'Kallocain' om '1984', en af mine favoritbøger, i både verdensbilledet og udlægning af menneskelig natur. En væsentlig forskel er dog, at 'Kallocain', modsat '1984', fortælles fra synspunktet af en af systemets sympatisører. '1984' giver tidligt indtryk af, at Winston ikke ser sig selv, som et af dystopiets tandhjul. Dette er absolut ikke tilfældet med Leo, som i det første lange stykke tid slet ikke kan forestille sig hvorfor det kunne være relevant at stille spørgsmålstegn ved det liv han lever.

Historien har en sær pacing som er baseret Leos udvikling, som i starten er forfærdeligt langsom, men som pludseligt bliver bragende og altoverdøvende. Et simpelt spørgsmål sætter en kaskade i gang hos Leo, og vækker noget i ham, som ikke længere kan sove: "Er De helt sikker på at De ikke i bund og grund misunder dem deres giftgasinficerede ørkenby?"
Spørgsmålet i sig selv er udfordrende, men det er vigtigere endnu, at det er Rissen, Leos chef og en meget atypisk mand, som stiller det. Forholdet mellem disse to er indviklet og er især der, hvor Boyes verdenssyn får lov til at skinne i gennem.

Det er svært at se bort fra bogens kontekst ifm. Boyes liv. Et afsnit især gjorde mig bedrøvet, både fordi det er smukt og fordi det er smertefuldt. Det er Linda, Leos kone, som fortæller om deres barn og hælder sit liv ud i sin mands hænder:

"Jeg lagde mærke til hvordan han rynkede på næsen på en særlig måde, og jeg tænke: Hvor er det sjovt, sådan gjorde jeg selv da jeg var barn! Sådan så jeg mig selv igen i min søn. Det var en stolt følelse: I ham var jeg næsten lige ved at kunne vokse op til at blive mand. Og jeg lagde mærke til hans latter der minder så meget om din. På den måde kom jeg næsten til at opleve din barndom."

Barnet bliver et spejl for sine forældre og giver dem nyt liv; netop det liv, som Verdensstaten gør alt for at undertrykke. Afsnittet er også [uden at røbe for meget] et vendepunkt, da Leo og Lindas forhold udvikler sig på en måde, der gør, at de tør røbe deres inderste for hinanden.
Boye var lesbisk og kunne ikke nogensinde se frem til, at få et barn med sin partner. Forholdet mellem Leo og Linda er ikke noget at stræbe efter, men det ellers lykkelige afsnit er sørgeligt, fordi det eksemplificerer meget tydeligt, at Boye selv har et ønske (og måske behov) for at dele sin verden men sin partner, på en måde som kun et barn kunne muliggøre. Citatet vidner også om hendes store evne til at skrive med motiver skjult under overfladen. Boye begik selvmord kort efter bogens udgivelse.

Anbefales til fans af genren og dem, som interesserer sig for menneskets psykologiske væsen.

Anmeldt 3. februar 2025

af Halfdan

Fortællingen er fin men plottet er tyndt.

Kunne ikke lade være med at sammenligne Luigi Mangione med Montag, og måden hvorpå "han" fanges.

Noget interessant er, at vi er nået til ca den tid som beskrives i bogen. Det gør den både mindre og mere fangende synes jeg, da det både virker mindre fantastisk men også mere kritisk overfor vores samfunds idealisering af ego og den totale forkastelse af super ego.

Jeg synes ikke, at den er af samme kaliber som 1984, men den er underholdende og kort, så læs hvis du er interesseret i retro sci-fi eller hvis skærme skræmmer dig.

Anmeldt 21. april 2025

af Halfdan

Denne bog er mit første møde med genren, og jeg har nogle meninger om den.

A Walk in the Woods er en kærlighedserklæring til Nordamerikas natur og en krigserklæring mod Nordamerikas kultur.

Bryson er en mester i at flette tankevækkende historier, fakta og grin ind i sin fortælling. Man spytter ikke sin kaffe ud, som der står på omslaget, men flere gange vil læseren føle sig opfordret til at fnise lidt. Desværre er forfatteren også en tand overbærende med sine medrejsende, og det koster lidt på bogens charme-konto.

Brysons tilsyneladende bekymring for Amerikas natur vækker medfølelse, og man bliver selv chokeret over den negligering det naturlige liv er blevet (og antageligt forsat bliver) udsat for. Tidsrammen er skræmmende, synes jeg, da meget af problematikken i bogen fremstilles som værende meget presserende. Det er nu næsten 30 år siden bogen blev trykt, og jeg kan ikke forestille mig, at "the Appalachian Fraser fir" har det bedre, end da Bryson beskrev den som "sick or dying". Helt sikker på hvordan jeg skal forholde mig til, at min race uden grubler udrydder andre arter, er jeg ikke, men det deprimerer mig lidt, at blive mødt med erkendelsen af, at det er sandt, og at det stadig er i proces.

Som konsekvens af en masse tænkning tog jeg på en vandretur, til dels inspireret af bogen og mit nye ønske om at værdsætte naturen mens jeg kan, til dels at ville prøve noget nyt. Hurtigt fik jeg vabler af grusstier og rødder, og det er vel også meget passende, at naturen får sin revanche på os mennesker, når vi nu piner den så endeløst.
På trods af mine fodsmerter er jeg glad for at have læst bogen, for at blive mindet om naturens simultane porcelænsagtige skrøbelighed og uendelige styrke.

På samme tid kan jeg ikke lade være med at føle, at rejseromanen hører en anden, simplere tid til. En hvor doomscrolling og kunstige intelligenser er mystiske koncepter fra billige sci-fi dystopier i lommebogen, man kunne købe på tanken overfor Blockbuster. Jeg tog flere gange mig selv i at tænke over, hvor sært det dog i grunden er, at få et billede beskrevet for mig med nøgne ord. En udsigt fra et bjerg over en skov (og dem er der mange af i denne bog) var nok til at få mit fokus til at skride. Min fantasi er blevet så forvænt, at den har svært ved at forestille sig udsigten uden b-roll og dominerende undertekster. Og måske er det kun mig, som er blevet så underkuet og umenneskeligt anlagt af Meta og Google, men jeg tvivler.

Så hvad kan factoids, lavmælt humor og forventelig fremgang stille op mod brainrot og dopamindoping? Hvor hører rejseromanen hjemme i en tidsalder, hvor de, der råber højest, har ret? Jeg ved det ikke, men jeg håber ikke, at rejseromanen er så dødeligt truet som de hjemmehørende muslinger i Sha-co-na-gee.

Anmeldt Januar 2021

af Halfdan

Denne bog ændrede, hvordan jeg opfatter virkeligheden på en både deprimerende og opløftende måde.

Anerkendelsen af, at ingenting betyder noget er bedrøvende, indtil man lærer at finde styrke og frisættelse i samme ide.

Klar anbefaling til alle.

OBS: Den er lidt møjsommelig indtil de sidste 10-20 sider, hvor alle brikker falder på plads. Giv ikke op.

Anmeldt i 2015

af Halfdan

Perfekt thriller til en nørdet teenager.

Anmeldt 3. juli 2024

af Halfdan

Fløj for det meste over mit hoved.

Bizar skrivestil, bare ord ord ord ord og ord.

Slutningen er lidt rørende.

Anmeldt 30. juni 2024

af Halfdan

Original og velskrevet roman om livet på Aalborgs narkobefængte underside.

Jeg synes 1. del er for lang i betragtning af, hvor lidt dennes personer indgår i 3. del.

Trist men katartisk afslutning; det er svært at undgå en aktivering af tårekirtlerne.

Anmeldt 1. september 2024

af Halfdan

Asbjørn sagde, at jeg burde læse den.

Den er meget god og kun 10 sider lang.

Anbefalet

Anmeldt 4. februar 2024, genlæst i 2026

af Halfdan

Vildt god men meget tung. [Red. 2026]Filmene er ikke tilfredsstillende, hvis du har læst bogen. Læsning på eget ansvar.',

Anmeldt

af Halfdan

Jeg har læst bogen to gange, og kommer nok til at læse den flere gange endnu.

Den er virkelig fantastisk. En meget simpel fortælling dækker over noget, som læseren øjeblikkeligt forstår må være en af livets evige sandheder.

Varm anbefaling til alle læsere. Måske ikke børn.

Anmeldt 9. maj 2024

af Halfdan

Udmærket, men fangede på intet tidspunkt min fulde interesse.
Dette er næsten imponerende i betragtning af at jeg elsker rejsebøger, videnskab og historisk fiktion.

Anmeldt i januar 2017

af Halfdan

Den vildeste page-turner.

Min første anbefaling til en ny læser.

Anmeldt 2. januar 2025

af Halfdan

En kendt historie med lidt Miyazaki-magi.

Flotte tegninger, perfekt introduktion til Ghiblis univers.

Jeg synes, det var sjovt at se, hvordan flere figurer og temaer fra dette relativt tidlige værk går igen i hans senere tegnefilm.

Kan lånes på biblioteket og er lidt kort til 250kr...

Anmeldt juni 2021

af Halfdan

En god bog, som har specielle øjeblikke. Dog er Murakamis beskrivelse af begær ret uspiselig for mig som læser.

Sangen er bedre.

Anmeldt 4. februar 2024

af Halfdan

Denne bog ændrede min opfattelse af virkelighed, sandhed og mening med tilværelsen.

Jeg læste denne bog færdig for to uger siden, og jeg er stadig ikke helt kommet mig. Ikke fordi jeg savner mine venner fra historien, men tværtimod fordi jeg kan se spor af den dystopiske verden overalt i vores egen virkelige hverdag. [Red. 2026] Forrådnelsen har kun spredt sig siden denne anmeldelse blev skrevet.

Big Brother er overdrevet og karikeret til perfektion. Winston er lille og svag, men formår stadig at få lidt ud af et ellers tragisk liv.

Handlingsforløbet er i sig selv spændende, men fungerer hovedsageligt som et redskab til at formidle Orwells underliggende budskab.

Slutningen er så utrolig demoraliserende, at jeg ikke vil anbefale denne bog til enhver. Jeg ville ønske, at alle kunne få bogens budskab leveret på sølvfad, men desværre er 1984's snigende grusomhed og skræmmende lighed med vores verden uløseligt forbundet med budskabet.

Anmeldt i 2022

af Halfdan

Slop

Anmeldt i december 2023

af Halfdan

En af mine første oplevelser med genren.

Rooneys skrivestil er ligetil og skarp. Det kan jeg meget godt lide. Især hendes dialoger er gode - hendes skildring af mennesker er virkelig god, som om hun har studeret dem indgående i århundrede...

Anmeldt 1. august 2024

af Halfdan

Fedt koncept men totalt overbærende formidling af filosofi.

Anmeldt i februar 2023

af Halfdan

Spændende indblik i en helt anden skrivetradition, som jeg ikke havde noget kendskab til på forhånd.

Bogen drejer som om kønsroller, ligestilling og ytringsfrihed - alle emner som jeg er bekendt med (i et vist omfang), men perspektivet gør det helt sikkert anderledes end noget, jeg har læst eller hørt før.

Jeg trækker stjerner fra, fordi jeg ikke helt og holdent var grebet bogen igennem, og fordi jeg ikke kunne forstå visse valg i skriveteknik. Dog er dette sikkert pga. tekstens ophav og den tradition den indgår, i så denne forklaring bunder ultimativt i min egen inscitia.

Anmeldt 11. februar 2024

af Halfdan

Meget spændende livshistorie men jeg blev lidt skuffet af, hvor kristen hun åbenbart er.

Anmeldt 7. juli 2024

af Halfdan

Rigtig hyggelig afslutning, men desværre lidt overbærende skrivestil.
Jeg synes ikke, forfatteren overlader nok til læserens fantasi.